Sider

søndag den 9. februar 2014

Braiseret oksebov ala Italien - og restemad.



Så er jeg snart i bund med oksekødet, og der er ved at være plads i fryseren til næste omgang øko-ko. En af de sidste udskæringer, der var tilbage, var et stykke oksebov på godt et kilo... Som jeg et stykke inde i processen fandt ud af nok i virkeligheden var skåret ud forkert, men så har man lært det til næste gang :)

Denne gang skulle tilberedningen være lidt ala Italien, og jeg endte med at følge denne opskrift stort set hele vejen.

Ingredienser:

Oksebov på ca. 1,3 kg
2 gulerødder
2 løg
4 fed hvidløg
2 stængler bladselleri
1 ds hakkede tomater
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 tsk timian
1 tsk oregano
2 dl hvidvin
2 dl vand

Grøntsagerne skæres i ensartede firkanter. De skal serveres som en del af den endelig sauce, så denne gang må det godt se lidt pænt ud. Okseboven brunes grundigt i bunden af en gryde, og lægges herefter til side. Grøntsagerne svitses ved lidt lavere varme, til løgene er gennemsigtige. Herefter tilsættes vin, vand, tomater og krydderier. Det bringes i kog, og boven lægges til rette nede i saucen.
I dette tilfælde var kødet en ret tyk 'klump', så den fik cirka 2 timers simretid i gryden, og blev vendt et par gange undervejs. Jeg var lidt i tvivl om den ville være mør, men det var den.
Saucen koges eventuelt lidt ind imens tilbehøret gøres klar.
Vi spiste retten med råstegte kartofler, men pasta eller kartoffelmos og en grøn salat er sikkert også super.

Der er mad til 5-6 personer i denne portioner, så var der rigeligt med rester til os to.
Dagen efter skar jeg nogle tern af resten af kødet, som blev brunet hårdt i en pande, så de fik lige stegeskorpe, og herefter hældte jeg noget af den tiloversblevne sauce over, som fik lov til at reducere lidt. Det blev serveret med pastaskruer, og var superfint genbrug af resterne.

Den sidste rest kød blev to dage senere skåret i fine strimler og marineret i lidt olie og ras-al-hanout. Til sidste blev det ristet på en pande, og serveret i pitabrød med tzatziki og salat.

onsdag den 5. februar 2014

Oksetykkam i stegeso


I næste uge køber vi igen en kvart ko hos vores rare nabo. Denne gang en Hereford-blanding så vi har selvfølgelig skyhøje forventninger til kødets kvalitet, da det jo var supergodt sidste gang selvom det "bare" var et dyr af den almindelige malkerace.
Det betyder, at menuen for tiden står på de sidste rester af første ko, som skal udryddes for at gøre plads til det nye.
I den forbindelse har det helt klart været lidt af en udfordring for mig, at få bugt med de store udskæringer som bov og tykkam, der skal langtidstilberedes. Oksekod der er kogt i timevis er altså ikke lige min livret, så det ender nok med at nogle af disse udskæringer laves til gullasch-tern i stedet for næste gang, men det er alligevel lykkes at få noget fornuftigt ud af nogle af de stege, vi alligevel har lavet.

Vi har lavet denne ret to gange, og det er temmelig meget inspireret af denne opskrift, blot med de grøntsager vi nu lige havde i haven.

Ingredienser (til 4-5 personer)

1-1,2 kg oksetykkam
1 glas rødvin (ikke meget mere, så bliver saucen for sur til min smag)
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 løg
2 gulerødder
2 fed hvidløg
1 persillerød
1 tsk tørret eller frisk timian
1 dl piskefløde til saucen

Kartofler, brød og salat som tilbehør.

Oksetykkammen brunes i en pande, så der kommer en god stegeskorpe.
I bunden af en stegeso blandes vin og tomatpuré. Grøntsagerne snittes groft og lægges oveni sammen med timian, salt og peber. Oksetykkammen lægges i, og stegesoen sættes i en kold ovn, som tændes på 150 grader.
En steg på godt ét kilo skal have cirka tre timer. Kig til stegen løbende, og hæld evt. lidt vand i hvis den er ved at koge tør.
Når stegen er færdig, tages den op og pakkes ind i staniol så den holder sig varm. Saucen fra bunden af stegesoen sies fra, og reduceres i en pande. Jævnes eventuelt med maizena, og der tilsættes lidt fløde for at afrunde smagen. Smages til med salt og peber.

I morgen står en oksebov for skud i anledning af mandens og min årsdag. Denne gang blive kødet tilberedt lidt ala Sicilien - Det glæder jeg mig til :-)

Jeg har en god og en dårlig nyhed...


... hvis vi starter med den dårlige:

Køkkenhaven kommer ikke til at stå ligeså snorlige i år, som den gjorde sidste år.

Jeg har nemlig fået job. Sådan et rigtigt ét, hvor jeg rent faktisk bliver betalt for at være der. Med start 1. marts!
Efter et specialeforløb med temmelig modbydelig og nedladende vejleder var jeg efterhånden begyndt at tvivle på, at jeg kunne være et plus på en arbejdsplads, at jeg ville blive valgt frem for andre ansøgere og at en arbejdsgiver rent faktisk ville betale en ordenlig løn for mine anstrengelser.
Men nu lader alle disse til ting at være gået i opfyldelse, og udover at give økonomisk tryghed, er det også et kæmpe boost til selvtilliden. Så jeg kan slet ikke får armene ned :-)

Hvis jeg endelig skal finde noget, der trækker lidt ned, må det være at jeg ikke kan bruge foråret på at tulle rundt herhjemme og nusse i køkkenhaven. Det må så blive i de travle weekender.

En ekstra indtægt betyder også, at det nu bliver nemmere at få råd til hønsegård nr 2, hvor vi skal opfede en bunke industrikyllinger (altså, af en industrirace, men hvor de får god plads, frisk luft og fornuftig fodring, forståes!), eller måske endda de slagtesvin, manden drømmer om. Jeg er stadig lidt loren ved, at få den nederste del af haven pløjet op af sådan et par banditter, så vi tænker og forhandler videre ;-)